Om Grow Your Passion

Grow Your Passion’s mål er først og fremmest at inspirere dig til at leve et passioneret liv både personligt og professionelt.At finde sin passion og handle på den giver livsglæde og livskraft. Det er nøglen til at blive dit autentiske jeg og til at eje din power.

Når du er dit autentiske jeg og ejer din power, vil du blive den bedste version af dig med alt, hvad det indebærer. Det giver ro i sindet at turde stå ved sig selv. Andre vil opleve, at her er et menneske, der har noget på hjertet og det inspirerer! Min erfaring er, at et passioneret menneske har større motivation for at handle på sine mål og dermed opleve både personlig og professionel succes.

Passionen ligger i dig! Jeg kender den ikke, men jeg ved, hvordan vi finder frem til den og hvordan vi finder din motivation til at udleve den, prioritere den og bevare den. Kontakt mig og få en uforpligtende snak, hvor du kan blive klogere på, om det er mig du vil bruge til at sætte skub i lige præcis det, du har brug for.Jeg kan bl.a. guide dig til at finde vejen til:

  • Passion
  • Energi
  • Livsglæde
  • Livskraft
  • Gnist
  • Autencitet
  • Ro
  • Power
  • det gælder såvel i livet, parforholdet, arbejdslivet som i din business.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Karina Dahlmann. Jeg er certificeret Mastercoach-, Life & Businesscoach fra Manning Inspire, hvor jeg også har været coachtræner, feedbacker og certifier. Jeg har stor erfaring med både Life og Business sessioner og har afholdt teamcoaching, workshops og foredrag.

Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har bl.a. arbejdet på akutinstitution, behandlingshjem og i børnepsykiatrien samt som støttepædagog. De sidste 6 år har jeg arbejdet som Mentor for unge i forhold til at motivere til og fastholde dem i uddannelse.

Privat har jeg dannet par med min mand Kim de sidste 22 år og vi har tre skønne børn sammen. ​

Nogle af mine grundværdier er at føle kærlighed, glæde, taknemmelighed og stolthed i mit liv – hver dag! Men det kommer ikke af sig selv – det er et aktivt valg, der kræver prioritering og investering. Jeg vil ikke leve for weekenderne el. den næste ferie – jeg vil leve nu!

Og ja, jeg vil have det hele – passion og balance i livet, arbejdet, parforholdet, forældreskabet mm. Det er det, jeg brænder for og dermed også formår at hjælpe andre med. At finde det der giver én glæde og turde handle på det giver så meget livsglæde og livskraft. Jeg elsker, absolut elsker at støtte andre mennesker i at turde stå fuldt ud ved sig selv og sit eget potentiale og handle på det.

Livet spænder ben for os en gang imellem og det kan gøre frygteligt ondt. Men for mig gør det endnu mere ondt at sidde fast i den smerte – i lidelsen. Jeg vil skabe mit eget liv uanset hvad. Jeg er ikke herre over alt, der sker i mit liv, men jeg er herre over, hvordan jeg forholder mig til det. JEG definerer mit eget liv – basta!

Og jeg kan hjælpe dig til at gøre det samme. Vi har det alle sammen i os – evnen til at definere vores eget liv, men spørgsmålet er bare, om vi vil og vi tør. Måske ved vi ikke hvordan el. måske tør vi ikke give slip og kaste os ud i det utrygge. Måske er det nemmere at tænke, at det er uden for egen kontrol. Måske ved du ikke, hvad du vil have i dit liv? Måske ved du, hvad du vil have, men ved ikke, hvordan du kan få det? Fortvivl ikke, for det er lige her, jeg kan hjælpe dig. Kontakt mig og hør nærmere.